Dialog Design DialogDesign ved Rolf Molich English English Dansk Dansk
DialogDesign, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark, dialogdesign@dialogdesign.dk, +45 4717 1731
Om brugervenlighed Aktuelt Bøger Om DialogDesign
Test af brugervenlighed Ekspertvurdering TPI Design Standarder Foredrag og kurser Kvalitet Priser

Test af brugervenlighed: Tilpasning til dine behov

Her er nogle eksempler på hvordan DialogDesign kan tilpasse en test af brugervenlighed til dine behov:

·       Observation fra nabolokale

En betydelig værdi af testen ligger i den oplevelse, som udviklerne får, når de overværer testen og ser brugernes problemer.

I forbindelse med test af brugervenlighed udlejer DialogDesign derfor videoudstyr, som vi opstiller hos jer i to mødelokaler. Testen, som foregår i det ene mødelokale, kan så følges fra det andet mødelokale.

·       Videosammendrag

Vi videooptager gerne testene og stiller de rå optagelser til rådighed for jer. Vi optager både testdeltager og skærmbillede i ét billede. Vi anvender det anerkendte Morae eller Camtasia system fra TechSmith.

Vi udarbejder også gerne en opsummering af de vigtigste testresultater på video, f.eks. et 5-15 minutters sammendrag af en test på 6 x 90 minutter.

Erfaringen viser dog, at sådanne råbånd og sammendrag ikke er særlig overbevisende. Personlig overværelse af en testsession sammen med kolleger er langt bedre.

·       Testrapport på engelsk

Vi udarbejder gerne vores testrapport på godt engelsk. Det koster ikke ekstra, blot I siger til i god tid.

Hvis du ønsker testrapporten på perfekt amerikansk, så klarer vi også det via vores amerikanske copyeditor. Det koster lidt ekstra.

·       Testdeltageren sammenligner alternative produkter.

Om ønsket kan vore test udformes som en sammenligning af jeres produkt og konkurrerende produkter. Afslutningsvis begrunder testdeltagerne hvilke produkter de foretrækker.

·       Prioritering af typiske arbejdsopgaver gennem kortsortering.

Testdeltageren sorterer kort, hvorpå de vigtigste arbejdsopgaver er opført. Derved får du et indtryk af hvilke arbejdsopgaver brugere prioriterer højest eller en navigationsstruktur, som testdeltageren finder naturlig. Testdeltageren kan foreslå nye, vigtige arbejdsopgaver.

 



Læs mere

·      Test af brugervenlighed

·      Sådan foregår en test af brugervenlighed

·      Test af brugervenlighed - tilpasning til dine behov

·      Træning i test af brugervenlighed

 

 

Testcenter ("Usability lab")

DialogDesign har ikke noget kostbart testcenter ("usability lab"). Et usability lab består typisk af to specialindrettede lokaler. Interesserede kan overvære en test af brugervenlighed som foregår i det ene lokale, fra det andet gennem en envejsglasrude.

Alle vores erfaringer viser, at test skal foregå hos kunden - ikke i et testcenter fjernt fra udviklingsholdet. Afgørende er, at udviklere og andre interesserede spontant og uden transporttid kan kikke forbi og overvære f.eks. 15 minutter af en testsession.

Det videoudstyr, som DialogDesign udlejer, giver resultater af mindst lige så god kvalitet i jeres lokaler, som det man kan opnå i et fjerntliggende usability lab.

 



Hjem    Om brugervenlighed    Produkter    Aktuelt    Bøger    Om DialogDesign