Dialog Design DialogDesign ved Rolf Molich English English Dansk Dansk
DialogDesign, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark, dialogdesign@dialogdesign.dk, +45 4717 1731
Produkter Aktuelt Bøger Om DialogDesign
De fem gyldne regler Designregler Testrapporter Artikler CUE (Comparative Usability Evaluation) Nyttige links

CUE (Comparative Usability Evaluation)

CUE står for ”Comparative Usability Evaluation”. Siden 1998 har DialogDesign stået for en række internationalt anerkendte sammenlignende studier af evalueringsmetoder for brugervenlighed. Disse studier har givet os en enestående indsigt i rigtig og forkert anvendelse af evalueringsmetoder samt gode og mindre gode evalueringsresultater. Denne indsigt kommer vore kunder til gode gennem kurser og artikler.

CUE-studierne har bl.a. besvaret spørgsmål som:

·       Hvilke testmetoder anvender de førende praktikere?

> Test af brugervenlighed og ekspertreview, udført med scenarier og personas. Derimod anvendes heuristisk inspektion i praksis næsten ikke.

·       Hvor mange testdeltagere er nødvendige for at finde f.eks. 80% af usability problemerne?

> Ingen kender det præcise antal, men det er meget stort, formodentlig over 100 testdeltagere.

5-6 testdeltagere er tilstrækkeligt til at komme videre i en fornuftig design-test-redesign cyklus, selv om 5-6 testdeltagere kun finder en brøkdel af det samlede antal problemer.

2-3 testdeltagere er tilstrækkeligt til at sælge brugervenlighed internt i et firma (se Udvikling af organisation).

·       Er en billig ekspertvurdering lige så god som en kostbar test af brugervenlighed?

> Ja - hvis den udføres af en anerkendt ekspert.

·       Giver et usability lab bedre resultater end en test i f.eks. et almindeligt møderum?

> Nej. En test i et almindeligt møderum med videooverførsel til et nabolokale udført der hvor produktudviklingsteamet holder til, er den optimale løsning (og den som DialogDesign næsten altid anvender).

·       Hvordan udformer man en god testrapport?

> Se eksemplerne på dette websted og på CUE-siden (engelsk).

Læs mere om CUE studierne og resultaterne her på vore engelsksprogede sider





Et bemærkelsesværdigt resultat fra CUE-4

CUE-4 studiet blev gennemført i foråret 2003. Her udførte 17 teams uafhængigt af hinanden en usability test af et avanceret Flash-hotelreservationssystem, www.hotelpenn.com.

Kun 135 af de fundne 340 resultater (40%) blev rapporteret af mere end ét af de deltagende teams.

Det betyder ikke, at nogen har taget fejl, men at det samlede antal brugervenlighedsproblemer på et websted af denne kompleksitet er så stort at man ikke kan finde dem alle med test. Det viser endnu en gang at forebyggelse er bedre end test.




Hjem    Om brugervenlighed    Produkter    Aktuelt    Bøger    Om DialogDesign