Dialog Design DialogDesign ved Rolf Molich English English Dansk Dansk
DialogDesign, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark, dialogdesign@dialogdesign.dk, +45 4717 1731
Om brugervenlighed Produkter Aktuelt Om DialogDesign
Om bogen Brugervenligt webdesign

Bøger

Indhold af denne side:

·       Generelt

·       Vinduesdesign og webdesign

·       Visuelt design

·       Brugersamarbejde

·       Testmetoder

·       Standarder

·       Dansk lovgivning

 

Generelt

Rolf Molich
Brugervenligt webdesign
Nyt Teknisk Forlag 2003, ISBN 87-571-2481-7, 200 sider, pris 329,- kr.
Bogen kan bl.a. købes hos Nyt Teknisk Forlag og
www.saxo.dk

Opmærksomhed er en mangelvare i dag. Denne bog er fuld af værdifulde værktøjer, der sikrer respekten for brugeres opmærksomhed på et websted, så de ikke leder forgæves, spilder tiden eller griber telefonen. Brugervenligt webdesign henvender sig til alle i web-verdenen fra studerende over private web-interesserede til professionelle web-designere.
Mere om Brugervenligt webdesign: Indholdsfortegnelse, web-illustrationer fra bogen, anmeldelser.

 

Thomas Visby Snitker
Brug brugerne - og skab mere brugervenlige web-sites
Nyt Teknisk Forlag 2001, ISBN 87-571-2358-6

En god metodeoversigt med mange praktiske erfaringer om metoder som feltstudier, fokusgrupper og test af brugervenlighed.

 

Steve Krug
Don't Make Me Think
Second Edition, New Riders 2006, ISBN 0-321-34475-8, 201 sider.

En underholdende og letforståelig introduktion til brugervenlighed. Bogen er ikke tilstrækkelig dybgående til at være interessant for brugervenlighedsspecialister, men er fremragende som tankevækker for kolleger, som ønsker at vide hvad brugervenlighed er.

 

Donald Norman
The Design of Everyday Things
Basic Books 1988, ISBN 0-385-26774-6

Denne berømte, underholdende og provokerende bog giver en lang række eksempler på, hvordan almindelige brugere opfatter brugergrænseflader på telefoner, automatiske døre, køleskabe, osv. Bogen handler kun lidt om edb-systemer, men mange af forfatterens iagttagelser kan let overføres til edb-området. Min eneste anke mod denne bog er, at forfatteren kritiserer meget. Der er kun få konstruktive eksempler på, hvordan det kan gøres bedre.

tilbage til toppen

 

Vinduesdesign og webdesign

Jakob Nielsen og Hoa Loranger
Prioritizing Web Usability
New Riders 2006, ISBN 0-321-35031-6, 406 sider

Jakob Nielsen er en danskfødt brugervenligheds-guru, som bor i USA. Han har skrevet et hav af artikler om brugervenlighed på nettet, og har sammenfattet sin designviden i denne bog. Det gode ved denne bog er at dens anbefalinger bygger på omfattende test af brugervenlighed - og kun i mindre grad på forfatternes personlige meninger.

Alan Cooper
About Face – The Essentials of User Interface Design

IDG Books 1995, ISBN 1-56884-322-4

En kontroversiel bog, som man enten elsker eller hader. Den er underholdende, og Alan Cooper ved en masse om GUI design. Desværre er bogen meget lang (580 sider) og næsten alle eksemplerne er taget fra Microsoft Office. Alan Cooper er faderen til Visual Basic – men ikke til Visual Basics nuværende brugergrænseflade.

tilbage til toppen

 

Visuelt design

Kevin Mullet og Darrell Sano
Designing Visual Interfaces: Communication Oriented Techniques
SunSoft Press/Prentice Hall 1994, ISBN 0-13-303389-9

Der findes mange bøger om visuelt design af bøger, plakater osv., men kun få har som Mullet og Sano omsat den store viden, som grafikere har opnået, til noget, der er relevant på edb-området. Ovenstående bog er en af de få på området, som DialogDesign kan anbefale.

tilbage til toppen

 

Brugersamarbejde

John D. Gould og Clayton Lewis
Designing for Usability: Key Principles and What Designers Think
Communications of the ACM, marts 1985: 300-311

Dette er den originale artikel om de gyldne regler for godt brugersamarbejde. Den er stadig fuldt gyldig.

 

Hugh R. Beyer and Karen Holtzblatt
Contextual Techniques Starter Kit
Interactions, november 1996: 44-50.

Denne korte artikel indeholder bl.a. en grundig og god checkliste for brugersamarbejde i alle afskygninger.

 

Hugh R. Beyer and Karen Holtzblatt
Contextual Design - Defining Customer-Centered Systems
Morgan Kaufman 1998, ISBN 1-55860-411-1

En grundig gennemgang af den brugercentrerede designproces, specielt interviewteknikker.

 

Mark Rettig
Prototyping for Tiny Fingers
Communications of the ACM, april 1994: 21-27.

Artiklen beskriver en teknik til hurtigt og effektivt at udarbejde gode papirprototyper. Denne teknik anvendes bl.a. på DialogDesigns kurser og workshops.

tilbage til toppen

 

Testmetoder

Joseph S. Dumas, Janice C. Redish
A Practical Guide to Usability Testing
Intellect 1999, ISBN 1-84150-020-8
(fås bl.a. hos
www.amazon.co.uk)

Jeffrey Rubin
Handbook of Usability Testing
John Wiley&Sons 1994, ISBN 0-471-59403-2

Carolyn Snyder
Paper Prototyping
Morgan Kaufman 2003, ISBN 1-55860-870-2

Ovenstående tre fremragende og grundige bøger beskriver hvordan man udfører test af brugervenlighed, specielt tænke højt. Hvis du kun orker at læse en af dem, så køb Snyders bog, som samtidig indeholder en glimrende beskrivelse af hvordan man laver prototyping. Bogen Brugervenligt webdesign indeholder også en god beskrivelse af hvordan man udfører test af brugervenlighed.

 

Jakob Nielsen og Robert L. Mack
Usability Inspection Methods

John Wiley&Sons 1994, ISBN 0-471-01877-5

Denne bog beskriver de vigtigste metoder for ekspertvurdering.

tilbage til toppen

 

Standarder

Windows Vista User Experience Guidelines

De officielle retningslinier for brugergrænseflader i Windows Vista. Retningslinierne er nyttige for personer som skal lave brugergrænseflader under Windows Vista. Retningslinierne er også et godt eksempel på hvordan gode retningslinier kan udformes.

 

User Interface Style Guides

Firmaet ProContext har udarbejdet en oversigt over retningslinier for brugergrænseflader fra en række store leverandører.

I øvrigt sælger DialogDesign brugervenlige standarder for bl.a. Windows og Windows hjælp. Standarderne er kortfattede og overskuelige, men grundige – og så er de på dansk!

tilbage til toppen

 

Dansk lovgivning

Bekendtgørelse om arbejde med skærmterminaler
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992

Arbejdstilsynets bekendtgørelser fås f.eks. ved telefonisk henvendelse til Arbejdstilsynet.

 

Arbejde ved skærmterminaler
At-anvisning nr. 4.0.1.1, december 1996.

Uddyber Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

 

Georg Strøm
PC & Arbejdsskader
IDG Bøger 1996, ISBN 87-7843-071-2

En letlæst bog beregnet for personer uden særlige forkundskaber. Bogen fortæller om arbejdsskader fra edb-systemer, deres årsag, og hvad vi kan gøre for at forebygge dem.

tilbage til toppen




Bøger om brugervenlighed

 

www.sensible.com/

 

 

www.jnd.org

 

 

www.nngroup.com

 

 

www.edreactor.com

 

 

www.incontextdesign.com

 

 

 

 

 

www.snyderconsulting.net

 

 

www.useit.com

 

 

Denne bog står ikke i boglisten - men den er alligevel glimrende for alle som vil vide hvordan man laver gode, beskrivende overskrifter.




Hjem    Om brugervenlighed    Produkter    Aktuelt    Bøger    Om DialogDesign